BAKKEKORET, Horsens' hyggeligste seniorkor.

Foreningen Bakkekoret er et kor, seniorkor, som er en gratis aktivitet for kvinder og mænd under aktivitetscentret: Plejecenter Egebakken, Egebjergvej 148 B, 8700 Horsens.

Vi øver om mandagen fra 13.30 –15.30 inkl. en hyggelig kage- og kaffepause, og sæsonen går fra august – maj!

Koret blev oprettet i 2011 med Kenny Jensen, som frivillig korleder. Kenny er uddannet
musikpædagog på det Jyske Musikkonservatorium med bl.a. korledelse som hovedfag.
Derudover fungerer han som aktiv jazzmusiker. Vi har den store glæde, at vi stadig
undervises af den samme dygtige og hyggelige person!

Hvert år afslutter vi sæsonen i maj måned med en forårskoncert af meget varieret art.

Vi har haft temaer som: Halfdan Rasmussen, Kaj Norman Andersen med deltagelse af
jazzorkester, mindekoncert for Kim Larsen, Benny Andersen, Troels Kløvedal og HKH
Prins Henrik og ellers en blandet buket af danske sange. Vi samles så derefter til et
hyggeligt afslutningsarrangement.

Julen synges ind med koncert på Egebakken og koncert i Hansted Kirke sammen med kirkekoret. Igen her afsluttes med hyggeligt samvær.

Vi er derimellem ude at optræde på anmodning fra plejecentre, museer osv. en til to gange
årligt. Hvert andet år åbner vi Senior Kulturfestivalen for Sundhedscenter Nord med
korsang.

Da vi jo er en forening, opkræver vi det beskedne beløb på 2 x 50kr årligt, for at dække omkostninger.

Vi er jo et kor under en gratis aktivitet på Egebakken, mon ikke det er derfor, at vi rundt omkring bliver benævnt med mange forskellige titler så som: pensionistkor, seniorkor, blandet kor, 60+ kor, olde-kolle kor, rytmisk kor og selvfølgelig Bakkekoret - ja vores kor har mange navne, så vi sidestiller det med at “kært barn har mange navne.

 

Har vi vakt din interesse så mail eller ring til foreningens formand Ellen Krogh –
kroghellen@gmail.com

tlf.nr. 21 28 40 48

eller ring til korleder Kenny Jensen 40 53 03 53

 

Vi glæder os til at se dig :o)